RUNI maskinstyrestavle

Om samarbejdet med RUNI

RUNI er et godt eksempel på den type virksomhed, vi gerne vil arbejde sammen med. Det er en troværdig virksomhed, hvor et ord er et ord, og hvor man forventes at holde det, man lover.

Det innovative drive, der er hos RUNI, smitter af på alle der er involveret, og det forventes, at folk tænker selv. Det stiller selvfølgelig krav til vore projektingeniører, men til gengæld belønnes de med udfordrende og spændende opgaver, der løses i samarbejde med RUNIs konstruktører. RUNI’s konstante jagt på endnu bedre maskiner er med til at holde os skarpe. Vi gør alt for at være på forkant med udviklingen m.h.t. at finde og introducere RUNI for nye og bedre komponenter til deres maskinstyringer. Den opgave ligger selvfølgelig hos os.

”Keep it Simple” princippet hyldes hos RUNI, og maskinerne skal laves, så de er nemme at betjene. Også internt gør det sig gældende. Tavlerne skal bygges op efter samme mønster og være så ens som overhovedet muligt, selvom der er tale om forskellige variationer.

Gennem et tæt samarbejde mellem vore projektingeniører og RUNI’s teknikere lykkedes det os via modulopbygget hard- og software at reducere flere forskellige styringer ned til én model, som nu blot skal konfigureres alt efter model i PLC-softwaren. Denne form for standardisering optimerede både vores leveringstid og reducerede produktionsomkostningerne.

RUNI er kendt for deres stærke og driftssikre maskiner, så styringerne skal naturligvis være af samme høje kvalitet og kunne tåle at blive brugt.

RUNIs mange specialløsninger til kunderne stiller krav til fleksibilitet hos os, og det er dér, vi kan bevise vores værd, det være sig når en opgave haster, eller når der skal programmeres en ny løsning til PLC-styringen.

Morten Frank Mogensen / UNI-EL A/S

 

RUNI A/S
Industriparken 8
6880 Tarm
Danmark

Tlf.: +45 97 37 17 99
Fax: +45 97 37 38 00
E-mail: runi@runi.dk
Web: www.runi.dk