PLC-programmering på forkant med udviklingen
Uni-El har mange års erfaring med programmering af PLC/HMI-software for en bred vifte af maskinbyggere inden for et hav af forskellige brancher.
Vores målsætning er at være en integreret del af de virksomheder, vi arbejder sammen med. Det kan ikke udtrykkes mere præcist end det, én af vores gode samarbejdspartnere inden for maskinbyggeri sagde: ”Uni-El er for mig som at have min egen innovative elafdeling”.
Vi støtter op om målsætningen ved konstant at udvikle vore medarbejderes kompetencer inden for programmering til glæde for dem selv og ikke mindst vore samarbejdspartnere.
Kravene til maskinernes styretavler bliver større og større især inden for programmering, så vore teknikere holder sig løbende opdaterede på relevante kurser.
Vi tilbyder også intuitive SCADA-løsninger til intelligente maskiner og procesanlæg, som giver et godt overblik over selv de mest avancerede maskiner og anlæg.
Uni-El er specialister inden for PLC/HMI-programmering af følgende fabrikater:
- Schneider Electric
- Siemens
- Allen Bradley
- Proface (displays og touch-paneler)
Kontakt en af vore nedenstående eksperter, hvis du som maskinbygger har brug for alt fra en komplet styringsløsning med PLC/HMI-programmeringen til optimering af et eksisterende PLC/HMI-styret system.
Kontakt vores PLC/HMI-eksperter

Heine Michael Nielsen
ProjektingeniørTlf.: +45 96 27 37 14
Mobil: +45 25 10 00 77
Email: hmn@uni-el.dk
Download vCard
Heine M. Nielsen er automationsindustriens svar på en multikunstner! Fra begge tidligere arbejdspladser, som vi var i kontakt med, lød det ”Heine er virkelig dygtig, og han skal nok få det til at virke, lige meget hvad!”. Erfaringerne tæller mange interessante ting, bl.a. højspændingstransformere, høj-/lavspændingsanlæg, fordelingstavler, specialinstallationer, varmecentraler (han er også uddannet varmemester!), vandværker, ventilations-, køle/frys- og varmefordelingsanlæg, dieselgeneratorer og programmering af PLC-styringer. Heine har mere end 20 års erfaring og han har arbejdet med både drift, vedligehold, fejlfinding, tavlemontage, konstruktion og PLC-programmering. Som han skrev i sit CV, ”jeg har fået lov til at prøve mange ting”. Heine arbejder i vores styretavle-afdeling, hvor han rådgiver maskinbyggere, projekterer deres styringer, tegner diagrammerne og selv programmerer PLC-styringer. Han er med andre ord kundens mand gennem hele processen. Udover det faglige niveau, har han sit vindende væsen med sig og hans sunde holdninger/værdisæt passer godt til Uni-Els DNA.

Kim M. Bøgh
ProjektingeniørTlf.: +45 96 27 37 09
Mobil: +45 22 61 63 12
Email: kb@uni-el.dk
Download vCard
Kim Bøgh har været hos Uni-El i mere end 20 år, og er specialist inden for maskinstyring. Kims styrke ligger bl.a. i hans evne til at forstå komplekse sammenhænge, langt ud over selve styringen. Kims store erfaring gør ham til en populær sparringspartner hos mange førende maskinbyggere, som trækker på hans evner inden for både maskinkonstruktion, proces-optimering og PLC-programmering. Kim har programmeret maskinstyringer lige fra affaldskomprimering, over vandbehandlingsanlæg i svømmehaller til komplet styring af korn- og foderstoftransport på store havneanlæg i udlandet. Kim er Uni-El ambassadør til fingerspidserne og en af kulturbærerne i hele organisationen.

Morten Fjord
ProjektingeniørMobil: +45 22 45 27 10
Email: mof@uni-el.dk
Download vCard
Morten Fjord sidder som projektmand på gruppe- og fordelingstavler hos Uni-El. I spøg kaldte en kollega ham ”Europamesteren i gruppetavler”, da Morten har tegnet og ordrebehandlet gruppetavler i titusindvis. I løbet af karrieren har han udvidet sine kompetencer og er nu også stærk teknisk når det kommer til projektering af fordelingstavler.
En af Mortens mange styrker er hans strukturerede tilgang til opgaverne han sidder med. Både kollegaer og kunder ved han har styr på tingene. Samtidig er han skrap til IT og giver gerne gode råd til andre når han opdager noget smart, der kunne komme alle til gode. Morten har det rolige overblik og behagelige gemyt, som passer godt til vores DNA. Han er den dygtige tekniker, den behagelige kollega, og den sympatiske fyr man gerne arbejder sammen med.
Downloads
Kontakt os
Professionel indkøring og test af maskiner og procesanlæg
Uni-Els teknikere har mere end 25 års erfaring i feltet og står klar til at indkøre din næste styretavle.