Vore erfarne support-teknikere står altid klar til at hjælpe

Mange maskinbyggere betragter Uni-El som deres egen integrerede elafdeling, hvilket ud over selve fremstillingen af styringerne også inkluderer alt inden for support af eksisterende tavler.

Derfor står vore erfarne teknikere gerne til rådighed, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp.

Vi har mere end 25 års erfaring inden for projektering, produktion, indkøring og support af styretavler, og vi er specialister inden for PLC-, HMI- og SCADA-programmering. Vi ved, hvor vigtig en service support er.

Hvis du ønsker det, kommer vi ud og tilser systemerne med henblik på renovering, udbygning, optimering eller anden support. Vore teknikere kan efterfølgende komme med forslag til forbedring og modernisering af din maskine eller procesanlæg. Det kan være af vital betydning at få opgraderet ældre styringer med udgåede komponenter, så nedetiden minimeres, hvis uheldet er ude. Vore teknikere ved, hvilke komponenter der i så fald bør skiftes med rettidig omhu, og vi står gerne for hele projektet.

 

Vores automationssupport kan blandt andet hjælpe med

  • Renovering, udbygning og eftersyn af styretavler
  • Fejlfinding af maskiner og procesanlæg
  • Kontrol af styretavler
  • Optimering og modernisering af styretavler

Kontakt en af vore nedenstående teknikere, hvis du har brug for support til din eksisterende maskinstyring, eller hvis du f.eks. vil udbygge, modernisere eller optimere dit eksisterende procesanlæg.

 

 

Kim M. Bøgh

Kim M. Bøgh

Projektingeniør

Tlf.: +45 96 27 37 09
Mobil: +45 22 61 63 12
Email: kb@uni-el.dk
Download vCard
Kim Bøgh har været hos Uni-El i mere end 20 år, og er specialist inden for maskinstyring. Kims styrke ligger bl.a. i hans evne til at forstå komplekse sammenhænge, langt ud over selve styringen. Kims store erfaring gør ham til en populær sparringspartner hos mange førende maskinbyggere, som trækker på hans evner inden for både maskinkonstruktion, proces-optimering og PLC-programmering. Kim har programmeret maskinstyringer lige fra affaldskomprimering, over vandbehandlingsanlæg i svømmehaller til komplet styring af korn- og foderstoftransport på store havneanlæg i udlandet. Kim er Uni-El ambassadør til fingerspidserne og en af kulturbærerne i hele organisationen.

Heine Michael Nielsen

Heine Michael Nielsen

Projektingeniør

Tlf.: +45 96 27 37 14
Mobil: +45 25 10 00 77
Email: hmn@uni-el.dk
Download vCard
Heine M. Nielsen er automationsindustriens svar på en multikunstner! Fra begge tidligere arbejdspladser, som vi var i kontakt med, lød det ”Heine er virkelig dygtig, og han skal nok få det til at virke, lige meget hvad!”. Erfaringerne tæller mange interessante ting, bl.a. højspændingstransformere, høj-/lavspændingsanlæg, fordelingstavler, specialinstallationer, varmecentraler (han er også uddannet varmemester!), vandværker, ventilations-, køle/frys- og varmefordelingsanlæg, dieselgeneratorer og programmering af PLC-styringer. Heine har mere end 20 års erfaring og han har arbejdet med både drift, vedligehold, fejlfinding, tavlemontage, konstruktion og PLC-programmering. Som han skrev i sit CV, ”jeg har fået lov til at prøve mange ting”. Heine arbejder i vores styretavle-afdeling, hvor han rådgiver maskinbyggere, projekterer deres styringer, tegner diagrammerne og selv programmerer PLC-styringer. Han er med andre ord kundens mand gennem hele processen. Udover det faglige niveau, har han sit vindende væsen med sig og hans sunde holdninger/værdisæt passer godt til Uni-Els DNA.

Morten Fjord

Morten Fjord

Projektingeniør

Mobil: +45 22 45 27 10
Email: mof@uni-el.dk
Download vCard
Morten Fjord sidder som projektmand på gruppe- og fordelingstavler hos Uni-El. I spøg kaldte en kollega ham ”Europamesteren i gruppetavler”, da Morten har tegnet og ordrebehandlet gruppetavler i titusindvis. I løbet af karrieren har han udvidet sine kompetencer og er nu også stærk teknisk når det kommer til projektering af fordelingstavler. En af Mortens mange styrker er hans strukturerede tilgang til opgaverne han sidder med. Både kollegaer og kunder ved han har styr på tingene. Samtidig er han skrap til IT og giver gerne gode råd til andre når han opdager noget smart, der kunne komme alle til gode. Morten har det rolige overblik og behagelige gemyt, som passer godt til vores DNA. Han er den dygtige tekniker, den behagelige kollega, og den sympatiske fyr man gerne arbejder sammen med.