PLC-programmør – skræddersy din egen stilling (2023)

 

Har du lyst til at programmere styretavler til maskiner og procesanlæg? Virker det spændende at skrive software til alt fra løfteudstyr, komprimatorer og kornflytningsanlæg over svømmehaller til højtrykssystemer på krydstogtskibe?

Så er du måske vores næste PLC-programmør hos Uni-El. Hos os får du en stilling, der er skræddersyet til dig. Det gælder både, hvis du foretrækker en ren programmeringsrolle, eller hvis du også har lyst til at være med til at projektere og tegne styretavlerne.

 

Få erfarne og uhøjtidelige kolleger

Vi er specialister i alt inden for el- og styretavler. Med mere end 30 års erfaring og med masser af kompetente medarbejdere, leverer vi løbende kundespecifikke løsninger, der følger med en teknologi under konstant forandring. Vi producerer el- og styretavler, software og support til et hav af forskellige brancher.

I teknisk afdeling sidder dine 11 nye kolleger klar til at tage imod dig. I et kontorlandskab med højt til loftet sørger vi for at undgå hierarki og i stedet holde ressourcemøder løbende, hvor vi finder ud af, hvem der har brug for hjælp, og hvem der kan give en hånd i et fællesskab med mange erfarne kolleger.

 

Du skaber PLC-løsninger for vores kunder

Som en del af en holdindsats har du ansvaret for programmeringen af PLC’erne til kundernes løsninger.

Det bliver dit ansvar at brainstorme med kunden, afklare den tekniske løsning, og skrive softwaren. Du kan sparre med hjælpsomme og engagerede kolleger, uanset om det er styretavler til komplicerede vandbehandlingsanlæg, eller om der er tale om maskinstyring i klassisk forstand.

 

Få indflydelse på din egen hverdag

Vil du fokusere 100% på PLC-programmering, er det en mulighed – men der er også mulighed for du kan tage del i hele processen. Det gælder helt fra projekteringen af styretavlen til tegnearbejde, materialevalg og design til montagen af tavlen.

Vi lægger stor vægt på at skabe og fastholde danske arbejdspladser, så vi producerer 100% på eget værksted, og du kommer til at sidde dør om dør med dygtige montører, som bygger tavlerne til dine projekter.

 

Du er:

  • Faglært elinstallatør, elektriker, stærkstrømstekniker, automatiktekniker, maskinmester med elteknisk baggrund eller lignende.
  • Erfaren inden for PLC-programmering
  • Tilpas i et uformelt miljø, hvor der er få regler, men mange værdier

 

Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til mfm@uni-el.dk. Vi evaluerer ansøgninger løbende men venter på den helt rigtige kandidat, før vi ansætter.

Har du spørgsmål til jobbet er du meget velkommen til at kontakte CEO Morten Frank Mogensen på 2510 2126.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Med venlig hilsen
Uni-El A/S